Borgerforeningens logo

Foredrag: Kom tæt på Danmarks Radio – et blik bag kulisserne på DR

Du er her

Onsdag, 8. maj 2024 kl.19.00 i Restaurant Borgerforeningen

Borgerforeningen præsenterer den 8. maj et spændende indblik i Danmarks Radio og hvordan journalister arbejder i forhold til nyhederne - både på Christiansborg og i den store verden.

Borgerforeningen har fornøjelsen af at præsentere et spændende indblik i Danmarks Radio og hvordan journalister arbejder i forhold til nyhederne - både på Christiansborg og i den store verden. Kom med ind bag kulisserne på Danmarks Radio og hør, hvordan en sydslesviger har skabt sig spændende opgaver i mediebranchen i Danmark. Foredraget foregår i Restaurant Borgerforeningen, Holm 17 i Flensborg.

Journalist fra Sydslesvig

Journalist Rosa Uldall,som er født og opvokset her i Sydslesvig, er fast freelancer ved DR Nyheder.  Hun er både tilknyttet dr.dk, hvor hun producerer artikler, der ligger på DRs nyhedssite, samt reporter på P1 Morgen/ P1 Orientering, der sender liveradio i morgen- og eftermiddagstimerne. Som led i sin uddannelse på Journalisthøjskolen i Aarhus startede hun som praktikant i DR Nyheder i februar 2022 og har siden praktikperioden endte i sommeren 2023 været ansat som freelancer hos DR. 

I sine lidt over to år i DR har hun både arbejdet med tv, radio og skrift og har flere gange dækket begivenheder live i DRs TV-avis.  Hun har prøvet kræfter med udlandsstof - krigen i Ukraine brød ud cirka tre uger efter hun var startet som praktikant på udlandsredaktionen. Hun har været med til at dække Folketingsvalget og har produceret mange tv- og radioindslag om alt fra det man troede var en frisluppen løve i Berlin til krigen mellem Israel og Hamas.

Hun blev færdiguddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i januar i år, hvor hun og en medstuderende modtog Journalisthøjskolens pris for deres bachelorprojekt. 

Alle er velkomne

Du behøver ikke at være medlem af Borgerforeningen for at deltage i arrangementet, gæster er meget velkomne.

Det er tradition, at vi indleder med fælles spisning.  Denne gang serverer restauranten en dejlig forårsmiddag. Vi skal have sat asparges (=spis så meget du kan) med røget skinke, sauce hollandaise og kartofler. Derefter serveres kaffe og småkager. Prisen for dette er 22,00 Euro pr. person. Tilmelding er derfor nødvendig.

Du kan enten tilmelde dig på Borgerforeningens hjemmeside  www.borgerforeningen-flensborg.de eller ved at sende en mail til tilmelding@borgerforeningen-flensborg.de.

Alternativt kan du tilmelde dig ved at ringe på tlf. +49 461 50 55 39 3 og indtale navn samt antal personer du ønsker at tilmelde. 

Sidste tilmeldingsfrist er mandag, 6. maj 2024 kl. 12.00.

Vi ser frem til en hyggelig og fornøjelig aften.
 

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Forplejning Ja
Må der indtages medbragt mad? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Ja

Informationer om stedet

Sted Restaurant Borgerforeningen
Adresse
Holm 17
24937 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 461 2 33 85
E-mail info@restaurant-borgerforeningen.dk
Betjening på dansk Nej
Åbningstider Mandag - Lørdag:
11:15-21:00
Søndag:
Lukket
Info til åbningstider BEMÆRK: Tjek venligst restaurantens hjemmeside for at se aktuelle åbningstider, f.eks. ved højtider og helligdage.
Betalingsmuligheder
Alt
Alt
Alt
Alt
Alt
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato
08. maj 2024
Tid
19:00 - 22:00
Sted Restaurant Borgerforeningen
Holm 17, 24937 Flensburg, Tyskland
Pris 22,00 €
Begivenhedstype Foredrag & debat
Booking URL Tilmelding til Borgerforeningens arrangement 8.5.2024
Målgruppe Unge, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Borgerforeningen Flensborg
Adresse Restaurant Borgerforeningen
Holm 17
24937 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 461 2 33 85
E-mail info@restaurant-borgerforeningen.dk

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden