Campusbad er en forholdsvis ny svømmehal i Flensborg i universitetskvarteret lidt udenfor centrum. Badelandet byder på et stort sportsbad og en lidt mindre afdeling til børn og dem, der bare vil hygge og lege i vandet. Derudover er der en flot wellness-afdeling med et stort udvalg af saunaer og dampbade.
Det centrale område i forlystelsesbadet er begynderbassinet, hvor især børn sammen med deres forældre kan lege i det varme og lave vand. Der er trapper på hele længden af bassinet og vandet bliver dybere, når man nærmer sig strømningskanalen. Bistroens siddepladser ligger lige op ad bassinnet, sådan at forældre kan holde øje med børnene, mens de får en kop kaffe.
De helt små kan derudover glæde sig over børnebassinnet, som befinder sig i en lys vinterhave, som også har en lille rutsjebane til de lidt mere modige.
Udover den 60 m lange rutsjebane er strømningskanalen et hit, hvor man kan lade sig drive rundt i strømningen uden at skulle svømme selv. Fra kanalen kan man komme ud til to yderligere bassiner, hvor man kan lege eller slappe af på boblesengene eller under massagevandfaldene. Hvis du har brug for at slappe af eller at få varmen, så kan du vælge mellem en indendørs- og en udendørs whirlpool. Derudover er der et koldtvandsbassin udenfor. Alle udendørsbassiner er åben året rundt.
I en separat afdeling er der et stort sportsbassin med 8 baner på 50-meters længde, som især i den første halvdel af ugen bliver halveret til 25-meters længde, sådan at der er 16 baner til rådighed. Sportsbadet har derudover 2 springbrætter på hhv. 1 og 3-meters højde samt en platform på 5 m.
Hvis i skulle blive sultne under opholdet, så byder bistroen på et udvalg af varme og kolde retter samt drikkevarer. Bistroen ligger som sagt lige op ad begynderbassinet, så forældrene kan få en kop kaffe samtidig med at de holder øje med børnene. Bistroen har også særlige fødselsdagstilbud, hvis i skulle ønske at holde børnefødselsdag i badet. Der bliver dækket op festligt og der serveres en lille fødselsdagskage. Og selvfølgelig er der også fødselsdagsretter til fødselaren og gæsterne.
Campusbad byder også på en stor wellness-afdeling med i alt fem forskellige saunaer og et dampbad. Saunaerne har forskellige temperaturer og luftfugtigheder, sådan at der skulle være et passende tilbud til enhver smag. Der tilbydes regelmæssigt saunagus med forskellige aromaer. Derudover er der et stort udeareal med et separat udebassin og en whirlpool og forskellige indendørs hvilearealer, hvor man kan hygge og slappe af.
Wellnessafdelingen har sin egen bar, hvor der tilbydes forskellige varme retter og salater. Udover alkoholfrie drikke kan man også nyde en cocktail eller en øl som hyggelig afslutning på opholdet.
Husk, at offentlige saunaer i Tyskland ikke må bruges med badetøj. Arealerne bruges derudover af begge køn. Campusbad tilbyder dog separate saunadage på onsdage for henholdsvis mænd og kvinder ugentligt på skift. Datoerne, hvor der tilbydes herre- hhv. damesauna finder du på udbyderens hjemmeside (på tysk).
Vær opmærksom på, at badet på mandage er lukket for offentligheden, hvor faciliteterne er forbeholdt de lokale foreninger.
Sted |
Campusbad Flensburg Thomas-Fincke-Straße 19, 24943 Flensburg, Tyskland |
---|---|
Aktivitetstype | Leg og bevægelse, Vær aktiv, idræt og fitness |
Målgruppe | Familier, Lærere / skoler, Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Priser |
Entrépriser for sportbadet (2 timer)
Voksne 4,50 € Børn og unge 2,60 € Reduceret entré 3,50 €
Entrépriser for forlystelsesbadet inkl. sportbadet (2 timer)
Voksne 7,00 € Børn og unge 4,00 € Reduceret entré 5,50 €
Entrépriser for forlystelsesbadet inkl. sportbadet (4 timer)
Voksne 9,50 € Børn og unge 6,00 € Reduceret entré 7,50 € Familier (1 voksen - 2 børn) 17,00 € Familier (2 voksne - 1 barn) 20,00 €
Entrépriser for forlystelsesbadet inkl. sportbadet (hele dagen)
Voksne 12,50 € Børn og unge 10,00 € Reduceret entré 11,50 € Familier (1 voksen - 2 børn) 27,00 € Familier (2 voksne - 1 barn) 29,00 €
Entrépriser for forlystelsesbadet inkl. sportbadet (de sidste 4 timer indenfor åbningstiden)
Voksne 7,50 € Børn og unge 5,00 € Reduceret entré 6,00 € Familier (1 voksen - 2 børn) 15,00 € Familier (2 voksne - 1 barn) 17,00 €
Entrépriser for saunaafdelingen inkl. forlystelsesbadet og sportbadet (4 timer)
Voksne 17,00 € Børn og unge 12,00 € Reduceret entré 13,50 €
Entrépriser for saunaafdelingen inkl. forlystelsesbadet og sportbadet (hele dagen)
Voksne 19,00 € Børn og unge 15,00 € Reduceret entré 16,50 €
Entrépriser for saunaafdelingen inkl. forlystelsesbadet og sportbadet (de sidste 4 timer indenfor åbningstiden)
Voksne 14,00 € Børn og unge 10,00 € Reduceret entré 10,00 € Gratis adgang for fødselsdagsbørn med egnet dokumentation. For familiebilletter koster hvert yderligere barn 4.50 Euro for badelandet og 10 Euro for saunaafdelingen inkl. badeland og sportsbad. Grupper over 10 personer (dog ikke blandede grupper, f.eks. børn/voksne) skal tilmeldes. Grupperabatter oplyses ved tilmeldingen. I Tyskland er reduceret entré en billigere pris for forskellige målgrupper som f.eks. børn, pensionister, studerende eller handicappede. Hvilke persongrupper der er omfattet af reduceret entré er forskellig fra udbyder til udbyder. Der skal som regel fremvises egnet dokumentation, for at få den billigere entrépris. |
Telefonnummer | +49 461 48 75 00 0 |
info@campusbad-fl.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Foregår begivenheden på dansk? | Ikke relevant |
Åbningstider |
Sportbadet
Tirsdag - Onsdag: 10:00-22:00 Torsdag: 06:45-22:00 Fredag - Lørdag: 10:00-22:00 Søndag: 10:00-21:00
Forlystelsesbadet
Tirsdag - Fredag: 14:00-22:00 Lørdag: 10:00-22:00 Søndag: 10:00-21:00
Saunaafdelingen
Tirsdag: 10:00-22:00 Onsdag: 14:00-22:00 Torsdag: 10:00-22:00 Fredag: 14:00-22:00 Lørdag: 10:00-22:00 Søndag: 10:00-21:00 |
Info til åbningstider | Åbningstiderne kan afvige indenfor de Slesvig-Holstenske ferieperioder. |
Varighed | 2 timer til en hel dag |
Er aktiviteten egnet til kørestolsbrugere? | Ja |
Anbefalet mindstealder | 0 år |
Forplejning | Ja |
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker | Nej |
Betalingsmuligheder |
|
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Er aktiviteten afhængig af vejret? | Nej |
Er aktiviteten sæsonafhængig? | Nej |
Mindretalsorganisation: Nej
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.